Find frem til et fælles sprog sammen
Find frem til et fælles sprog sammen
For at understøtte et godt tværvidenskabeligt samarbejde, er det derfor vigtigt at arbejde grundlæggende med at udvikle en fælles terminologi for det pågældende projekt og gøre en aktiv indsats for at forstå hinandens terminologier på tværs af discipliner. Men vejen frem mod en fælles forståelse af eksempelvis undersøgelsesobjekter, sprog og metoder kan være svær og krævende. Derfor kan det være en god idé at gøre brug af en ekstern facilitator, som kan hjælpe processen på vej og være katalysator for, at der etableres en gensidig forståelse for de forskellige fagligheder. Det gjorde blandt andre Rafael Wisniewski, projektleder for SECURE, brug af:
Vi fandt det vigtigt at være på en neutral lokation uden for universitetet. Vi bad en ekstern facilitator om at hjælpe os med at forstå vores forskellige vokabularier. I vores tilfælde spillede illustrationer og tegninger desuden en afgørende rolle
Kontinuerlige samarbejdsprocesser øger forståelsen
I projektet Community Drive var en fælles terminologi og forståelse en meget væsentlig del af samarbejdet helt fra starten, hvor der allerede i ansøgningsprocessen var møder mellem kernedeltagere fra de forskellige fakulteter. På første kickoff-møde præsenterede alle deltagere i projektet desuden deres forskning og perspektiv på projektets problemstilling for hinanden, fortæller projektleder Rikke Magnussen:
Her blev det klart, at der mellem bestemte faggrene var meget store udfordringer med at forstå hinandens sprog. På grund af udfordringerne aftalte vi at have månedlige styregruppemøder med kernedeltagere fra alle deltagende fakulteter, hvor alle processer og udfordringer blev diskuteret fra deltagernes forskellige perspektiver
Møderne var faste, og kernegruppen deltog fast gennem de tre år, projektet varede. De kontinuerlige samarbejdspro- cesser mellem projektet gjorde, at deltagerne fik en mere indgående forståelse for hinandens faglighed, og at alle fik et fælles sprog omkring projektets problemstillinger.
Det er dog også muligt at komme tilbage på sporet, hvis man i løbet af projektet opdager, at man ikke har helt sam- me opfattelse af tingene, forklarer projektleder på EXOTIC, Lotte N. S. Andreasen Struijk:
Vi var ikke opmærksomme på det i starten, men efter et par møder blev det klart, at vi havde forstået nogle ting forskelligt, og derfor brugte vi tid på at tale om målet flere gange igennem hele projektet. Visualisering og konkretise- ring er vigtigt – samt ikke at tage for givet, at vi har samme opfattelse af det, der bliver sagt. Det er vigtigt at stille forståelsesspørgsmål til hinanden
SID GERNE FYSISK SAMMEN I PROJEKTET
Det at kunne sidde fysisk sammen og arbejde tværvidenskabeligt – eventuelt blot i perioder af projektforløbet
– kan have stor betydning for et succesfuldt tværvidenskabeligt forskningsprojekt. Det kan nemlig bidrage til at skabe gode betingelser for at samarbejde, herunder at gennemføre fælles aktiviteter, på tværs af faggrænser. Samlokalisering betyder således meget for tværvidenska- beligheden i kraft af, at input fra forskellige fagligheder kommer til at indgå mere naturligt i arbejdet, end hvis hver projektdeltager sidder alene eller sammen med fagfæller med samme videnskabelige udgangspunkt.
Det kan være en stor fordel at sidde sammen
Blandt projektlederne fra de tværvidenskabelige forsk- ningsprojekter på AAU er der således også enighed om, at samlokalisering kan være en stor fordel: