Spring til indhold
ForsideOm missionerStærke samarbejdsevner et must

Konferencer er oplagte for tværvidenskabelighed

Der er færre prestigefyldte publiceringskanaler for tværvidenskabelig forskning, og opbygning af ny praksis tager tid. Begge dele har fra projekternes start været med til at mindske forventningerne til publicering af resultater fra de tværvidenskabelige forskningsprojekter sammenlignet med forventningerne til den monofaglige forskning.

Konferencer er oplagte for tværvidenskabelighed

Der er færre prestigefyldte publiceringskanaler for tværvidenskabelig forskning, og opbygning af ny praksis tager tid. Begge dele har fra projekternes start været med til at mindske forventningerne til publicering af resultater fra de tværvidenskabelige forskningsprojekter sammenlignet med forventningerne til den monofaglige forskning.

I projektperioden 2018-2021 er der registreret i alt 127 publikationer, som er tilknyttet ét af de fem tværvidenskabelige projekter. Et stort flertal af de forskere, der har deltaget i projekterne, oplyser desuden, at de har publiceret forskningsresultater, som kan tilskrives det tværvidenskabelige forsknings- projekt i fagfællebedømte tidsskrifter, bøger eller konference-proceedings. Desuden har mere end halvdelen og samtlige ph.d.-studerende i undersøgelsen skrevet sammen med projekt- partnere fra andre fakulteter end det, de selv er ansat ved.

Nogle forskere giver udtryk for, at der i projekterne blev samarbejdet på tværs af fagligheder i forhold til udviklingen af ny viden, men at denne viden i vid
udstrækning blev afrapporteret monofagligt. Det forklares blandt andet med, at de videnskabelige miljøer stadig i høj grad opererer i siloer, og at der derfor stadig arbejdes inden for faglige ”kasser”, når man skal fortælle, hvad man rent forskningsmæssigt har lavet.

Mange af os publicerer I høj grad I, hvad man kan kalde tværfaglige tidsskrifter og konferencer, og pointen er vel, at vi alle skal gøre begge dele, både det tværfaglige og det monofaglige, og lade de to tilgange befrugte hinanden

Kirsten Gram-Hanssen, Projektleder for InterHUB

Der er dog også projektdeltagere, der giver udtryk for, at der er blevet publiceret artikler i tidsskrifter, som man ellers ikke ville have overvejet, hvis ikke man havde arbejdet tværvidenskabeligt.

Uproblematisk at publicere på tværvidenskabelige konferencer
Selv om der har været bestræbelser på at publicere på tværs af faggrænser, måtte disse i nogle tilfælde opgives, fordi faglighederne viste sig at være for langt fra hinanden. Udfordringer i forhold til tiden har ligeledes været eksplicit i forhold til publicering, hvor nogle oplevede, at det kan tage for lang tid at skrive sammen med forskere, der ligger fagligt langt væk fra ens eget område. Når det er lykkedes at publicere tværvidenskabelig forskning, opleves det ikke som sandsynligt, at det vil blive anerkendt inden for de forskellige (mono-)fagområder. Projektdeltagerne peger dog også på, at det har været uproblematisk at præsentere resultaterne på tværvidenskabelige konferencer.

Vanskeligheden ved at publicere tværvidenskabeligt handler blandt andet om at balancere bredde og dybde – og det kan være svært at sælge til forlag. Det bekræftes af projektleder for SECURE, Rafael Wisniewski: 

Det er stadig meget vanskeligt at formidle resultaterne af tværfaglige projekter, da tidsskrifterne og konferencerne gerne vil se excellence, hvilket uundgåeligt er relateret til meget snævre og dybe forskningsstudier

Rafael Wisniewski, Projektleder for SECURE

Projektleder for InterHUB, Kirsten Gram-Hanssen, mener dog, at der allerede er godt gang i den tværvidenskabelige publicering:

Mange af os publicerer i høj grad i, hvad man kan kalde tværfaglige tidsskrifter og konferencer, og pointen er vel, at vi alle skal gøre begge dele, både det tværfaglige og det monofaglige, og lade de to tilgange befrugte hinanden

Kirsten Gram-Hanssen, Projektleder for InterHUB

Publikationer fra de fem projekter fordelt på typer

  • 19% konferencebidrag (inkl. Konferenceabstracts)
  • 43% tidsskriftartikler
  • 20% bøger, inkl. antologier og bogbidrag
  • 18% andet 

BREDERE PERSPEKTIV PÅ EGET OMRÅDE

Samarbejde på tværs af discipliner har for nogle projektdeltagere været en produktiv måde at ud- vide sin egen disciplin på og opdage overlappende interesser med andre fagområder. Metodeudveksling og læring i forhold til, hvordan de forskellige fagområder ser på samme spørgsmål på meget forskellige måder, men hvor det alligevel lykkes at finde et fælles sprog, nævnes også som læringselementer. Det har desuden givet et bredere perspektiv på egen forskning og en større indsigt i, hvilke områder egen forskning har relevans for.

Udviklet evnen til at forklare egen forskning

Forskerne i de tværvidenskabelige projekter fremhæver også styrkede kompetencer til at arbejde på tværs og kommunikere klarere med kolleger fra andre områder som et udbytte af projektdeltagelsen. Eksempelvis forklarer én, at projektarbejdet har udviklet vedkommendes evne til at forklare andre, hvad man laver, og hvad det kan bruges til, hvilket er en vigtig læring, når man tilbringer langt størstedelen af sin arbejdstid med folk, der har samme faglighed som én selv.

I Community Drive samarbejdede vi fra Institut for Kommunikation blandt andet med Institut for Elektroniske Systemer. Det medførte, at forskning i åbne data blev en del af vores eksperimenter med unge ude i skolerne. Vi ville ikke selv have fundet på at gå ind i forskningsfeltet åbne data, men det gav et helt nyt dataperspektiv på de samarbejdsprocesser mellem unge og kommune, som vi studerede. I dag er vi med i et stort Marie Curie EU-projekt med ph.d.’er i åbne data i otte lande i EU. Det er en direkte udløber af forskningen fra Community Drive

Rikke Magnussen, Projektleder for Community Drive