Prioritér ledelsesressourcer
Prioritér ledelsesressourcer
Ekstern rådgivning kan blandt andet ske i forhold til en mere eksplicit formulering af forventningerne til tværvidenskabelighed i projekterne og ikke mindst i forhold til, hvilke udfordringer man kan forvente at møde som leder af tværvidenskabelige forskningsprojekter. Denne form for rådgivning og vejledning kan blandt andet foregå via oplæg fra eksperter i tværvidenskabeligt arbejde og ved hjælp af fælles læringsmøder på tværs af projekterne.
Projektlederen skal motivere
Flere projektledere i AAU’s tværvidenskabelige forskningsprojekter peger på vigtigheden af en åben tilgang, hvor der er plads til at udforske, hvad der kan laves i fællesskab på tværs af discipliner. Det er en fase, der kræver, at man som både projektleder og projektdeltager accepterer, at alt for en stund er usikkert, og det er en forudsætning for et velfungerende tværvidenskabeligt samarbejde.
Der ligger ligeledes en stor opgave for projektlederen i at holde gejsten oppe i hele projektgruppen undervejs i et tværvidenskabeligt forskningsprojekt, forklarer Kirsten Gram-Hanssen, projektleder for InterHUB:
Det er særligt vigtigt, at man som projektleder er ekstra opmærksom på at motivere alle deltagere til at tro på, at de får mere ud af at interagere tværfagligt end ved hver især at holde sig inden for sit eget felt
Planlæg en god proces
Man kommer desuden godt fra start med god planlægning af den tværvidenskabelige proces, siger Rikke Magnussen, projektleder for Community Drive:
Man skal planlægge processerne, så alle forskere deltager i alle projektets dele. Der må ikke være forskere, der enten er ”teknikere” eller ”følgeforskere” for andre. Og så skal man sørge for at skabe en projektstruktur, hvor kernepartnerne mødes fast og ofte og sammen planlægger og diskuterer de aktuelle forskningsaktiviteter
SØG OGSÅ PARTNERE FRA ANDRE UNIVERSITETER
Der er forholdsvis få kilder til finansiering af tværvidenskabelig forskning. Samtidig kan det i forhold til ansøgninger til eksempelvis EU være en barriere, hvis der skal indgå flere fagområder fra AAU i samme ansøgning, da der er rammer for, hvor meget én institution må fylde i budgettet. Det kan derfor være mere hensigtsmæssigt at søge sammen med andre universiteter efter partnere fra andre fagområder, hvis man gerne vil arbejde tværvidenskabeligt.
Hovedudfordringen er nok at finde store nok bevillinger til, at de mange aktører får nok ressourcer – det er derfor, AAU-tiltaget med de strategiske projekter var så vigtigt
Flere projektledere påpeger herudover, at selv om der lægges vægt på tværvidenskabelighed, når eksterne midler annonceres, er det sjældent at opleve rent faktisk at blive bedømt ud fra en tværvidenskabelig tilgang.
Problemet er at overbevise om, at verden må og kan forstås i store bidder. Det strider imod vores forståelse af, at videnskabelige fremskridt stille og roligt har gjort os klogere
Vigtigt at kunne formidle projektet
På trods af disse udfordringer har godt en tredjedel af deltagerne i de tværvidenskabelige forskningsprojekter dog oplevet at have succes med at hjemtage eksterne forskningsmidler.
Den eksterne finansiering kan desuden være en måde at fastholde folk og viden på, da projekterne primært har været båret af ph.d.’er og postdocs, som har en løs tilknytning til AAU på grund af de midlertidige ansættelsesformer. Den kan ligeledes være et middel til at kunne bringe projektresultaterne nærmere på en konkret anvendelse i praksis.
Jeg har ikke oplevet udfordringer med at få funding til tværvidenskabelige projekter. Det vigtige er, at man kan formidle projektet, så både ingeniører og humanister kan forstå, hvad det handler om. Det kræver, at man pitchtræner for forskellige folk med forskellige kompetencer
Søgte finansieringskilder til de tværvidenskabelige forskningsprojekter på AAU
- 34% Innovationsfonden
- 23% Danmarks Frie Forskningsfond
- 21% Horizon 2020/ Horizon Europe
- 21% Private Danske fonde
- 13% Andre nationale kilder
- 4% Anden EU-funding
- 1% Interne AAU-midler